DaFFO-æg

DANSK OPFINDERFORENING® / DaFFO

HHH-metoden

HHH-metoden er en nem og billig (gratis) måde at anmelde patent på, idet man i sit eget sprog beskriver sin opfindelse og så sender beskrivelsen ind til Patentdirektoratet. Herefter får man et nummer og en dato eller nærmere sagt en kvittering.
Denne patentanmeldelse kan så bibeholdes op til et år, hvor man så skal bestemme, hvad man skal, om man skal forsætte eller genanmelde opfindelsen.
Når man beskriver sin opfindelse, vil en god opdeling være følgende:

  1. En kort indledning, hvor man beskriver formålet med opfindelsen.
  2. En kort beskrivelse af, hvad der tidligere er udført, og hvad man har brugt på området, og en beskrivelse af, hvad ulemperne er ved det eksisterende.
  3. Dernæst beskriver man, hvad ens opfindelse går ud på, og hvor den er bedre end de hidtige løsninger.
    Man skal her især sørge for at beskrive, hvorledes man vil opnå (med hvilke midler) sin opfindelse.
  4. Herefter skal der laves en skitse, hvor man gerne i første omgang må skive korte tekster på, idet så tegningen vil blive opfattet som henholdsvis en tegning, men også en del af selve beskrivelsen.
  5. Man får nogle rykkere fra Patentdirektoratet, men dem behøver man ikke inden for det første år at tage hensyn til , idet man kun skal benytte sit nummer og sin indleveringsdato.

NB.
Man skal aldrig vise tredjemand sin opfindelse uden at man først har anmeldt patent, og har fået en kvittering på anmeldelsen.

HHH-metoden er opkaldt efter vor tidligere nu afdøde formand Hans Henrik Haraldsted, som  "opfandt" metoden.

 
 

Bemærkninger til HHH-metoden
artikel i DaFFO-Nyt nr. 4/99


af immaterialretschef Anne Rejnhold Jørgensen

I DaFFO-nyt august 1999 (3/99) er der på siderne 17 og 18 givet en beskrivelse af den såkaldte HHH-metode. Patent- og Varemærkestyrelsen mener, at der i indlægget ikke gives et fuldt billede af retstilstanden på de områder, indlægget koncentrerer sig om, og Patent- og Varemærkestyrelsen ønsker derfor at komme med nogle uddybende bemærkninger.

  1. I indlægget beskrives det, at man kan indlevere en ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen uden at indbetale ansøgningsgebyret. Yderligere siges det, at den "betalingsfrie status af anmeldelsen kan opretholdes i et helt år på nær en dag, eller i 364 dage. Herefter skal opfinderen enten videreføre anmeldelsen som en PCT-ansøgning eller en EPO-ansøgning eller via et lignende arrangement".

    Dette er ikke fuldt korrekt. (SE DOG HHH-TILFØJELSE LÆNGERE NEDE)

    En ansøgning der indleveres i Danmark får, som det ganske rigtigt anføres i indlægget, en indleveringsdag, uanset om ansøgningsgebyret er betalt eller ej.
    Hvis ansøgningsgebyret ikke betales, henlægges ansøgningen - ansøgningen "dør" med andre ord, og der er altså ikke etableret nogen "betalingsfri status" for ansøgningen. Det er endvidere ikke fuldt ud korrekt at hævde, at man blot kan lade en ansøgning "hvile" hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Ansøgningen henlægges som beskrevet ovenfor, hvis der ikke betales ansøgningsgebyr, hvorefter sagsbehandlingen ikke kan genoptages. Derfor kan man ikke indlevere en ansøgning uden at betale ansøgningsgebyr, og f.eks. 9 måneder efter bede Patent- og Varemærkestyrelsen om at genoptage sagsbehandlingen.

    Ansøgningen kan dog indenfor 12 måneder regnet fra indleveringsdagen benyttes som prioritetsskabende ved indlevering af ansøgninger enten i udlandet eller i Danmark. Det er vigtigt i denne forbindelse at være opmærksom på, at den oprindelige ansøgning ikke er offentlig tilgængelig. Det medfører, at alle de ansøgninger fra andre, der er nye i forhold til den oprindelige ansøgning, men som ikke opfylder kravet til opfindelseshøjde kan føre til patent hvis de indleveres indenfor prioritetsperioden.

  2. Hvad angår forholdene i USA, skal følgende bemærkes. For det første gælder der såvel i Danmark som USA et princip om, at den der er opfinderen, også har retten til opfindelsen. I Danmark etableres retten til patentet først ved indlevering af en ansøgning, hvorimod denne ret i USA etableres allerede på det tidspunktet, hvor det nye er opfundet. En ansøgning, der er endeligt henlagt i Danmark uden at være publiceret kan ikke udgøre et modhold i en senere amerikansk ansøgning. I USA gælder nemlig det samme princip som i Danmark om, at nyhedsskadeligt materiale skal være offentligt tilgængelig. Det, der i indlægget beskrives som en "hvilende ansøgning", men som reelt set er en endeligt henlagt ansøgning, der ikke har været offentliggjort, kan derfor ikke danne modhold overfor en identisk ansøgning i USA.

  3. Såfremt der senere i USA indleveres en ansøgning på samme opfindelse af en anden end den danske ansøger, gælder følgende:

    Den tidligere danske opfinder kan forsøge at kræve retten til ansøgningen i USA under påberåbelse af princippet om "first to invent".

    For at kunne lykkes heri kræves det, at den danske opfinder selv indleverer en ansøgning i USA og anfægter den ansøgning, der er indleveret af 3. mand.

    Patent- og Varemærkestyrelsens kvittering på indlevering af den nu endeligt henlagte ansøgning samt kopi af ansøgningen kan benyttes som bevis for, at man havde gjort opfindelsen først.

    Ifølge den amerikanske patentlovgivning kræves det yderligere, at opfinderen ikke har "forladt" sin opfindelse - man skal med andre ord have fortsat med arbejdet/udviklingen af opfindelsen i en vedvarende proces.

    Det er således ikke tilstrækkeligt, at man har opfundet noget, hvis opfinderen derefter lader opfindelsen ligge i en årrække, for derefter på et sent tidspunkt at finde ud af, at nu skal der søges patent på opfindelsen.

    Hvorvidt der foreligger tilstrækkeligt bevis for, at man var "first to invent" og opfylder de netop beskrevne krav, afgøres i første instans af den amerikanske patent-myndighed. Der træffes afgørelse udfra en konkret vurdering af sagen, og det er således forbundet med nogen usikkerhed, hvorvidt retten til en konkret ansøgning om patent kan blive overført til den danske opfinder, også selvom ovennævnte er opfyldt.

  4. Patent- og Varemærkestyrelsen har med dette indlæg ønsket at præcisere nogle af de forhold, som er nævnt i indlægget i DaFFO-nyt august 1999. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at en ansøgning, der indleveres til Patent- og Varemærkestyrelsen ikke "hviler" men reelt "dør" såfremt der ikke betales ansøgningsgebyr. Det er tillige væsentligt at være opmærksom på prioritetsfristerne, der gælder for indlevering af en ny ansøgning. Endeligt skal man være opmærksom på de krav der stilles i USA vedrørende krav om "first to invent", samt reglerne for, hvornår noget i USA betragtes som nyhedsskadeligt.

til TOP

KORREKTIV tilføjelse til HHH-metoden den 10. marts 2004:
 

HHH – metoden giver samme beskyttelse som, når man anmelder patent på almindelig vis , nemlig hvor man straks betaler sin ansøgningsafgift.

HHH-metoden dækker på samme måde som en almindelig betalt ansøgning, idet man ( Patentstyrelsen) i henhold til Pariser-konvektionen ikke kan nægte en ansøger et registerings nummer som en indleveringsdato, hvilket vil sige at man det første år kan benytte sit HHH patentansøgning som prioritetsdokument.

Man opnår med en HHH patentansøgning samme rettighed som ved en betalt ansøgning. Man skal dog ved HHH patentansøgningen sørge for at benytte sin prioritet, alternativ at betale sin ansøgningsafgift inden første år er gået.

Man kan op til i et år lovligt benytte sin prioritet til at anmelde i Danmark som i udlandet.

Mvh/ Hans H. Haraldsted