DANSK OPFINDERFORENING^® / DaFFO

fra IDÉ til PATENT

Artiklen på denne side er forældet, men hovedlinjerne gælder stadig.

Linkene er gennemgået 20010-01-19 / LKM

IDEEN

Enhver opfindelse begynder med, at man har en idé om, hvad man vil opfinde. Man står på eet udviklingstrin og føler nok mere end erkender, at der er en bedre løsning på et eller andet, som man føler er et problem.  Problemet kan trænge sig mere på, når behovet skønnes mere udbredt og deles af andre mennesker . Er man opfindertype, vil man undertiden allerede fra begyndelsen have en idé om, at problemet kan løses, og efter, at man har vendt og drejet sagen i sin fantasi nogle gange - undertiden i dialog med sine medmennesker og/eller ved udvidelse af sin erfaring gennem studier - vil noget undertiden vise sig. Er man flere sammen om denne proces og lader sig gensidigt inspirere, har processen med et stærkt ord været betegnet. I denne fase lader man fantasien spille, og ingen modsigelser accepteres.

Næste fase indtræder, når man har fundet noget, der ligner en slags løsning på problemet og skal have undersøgt, om den kan realiseres, og her vil man skulle have givet konceptet mere konkret indhold. Det kan dreje sig om materiel udformning, hvor man skal prøve aktuelle funktioner af, men i vore dage kan der f. eks. også være tale om software til computere. Under alle omstændigheder vil man her skulle være disciplineret og give idéen visse modhold: Den skal klare funktionstests, nyheds- og markedsundersøgelser etc..

Opfindelsen

Undgå genopfindelser

Selve opfinderarbejdet begynder egentlig først, når man har fået en idé om, hvor man vil hen, men hvorledes, man så kommer derhen, er det, som opfindelsen går ud på. Og det er nok det, der gør opfinderen til det han/hun er, nemlig det ihærdige intelligent analyserende og syntetiserende menneske, som ikke giver op førend , man er nået til vejs ende eller resourcerne er sluppet op.

Foreløbigt vil jeg henvise til "OPFINDERENS HÅNDBOG" af Mogens Vincentz (Politikens Forlag 1970, side 45 - 218).

Men hvorledes ens værksted skal udformes, må jo afhænge af, om det måtte være f. eks. en mekanisk, elektrisk eller måske et kemisk problem. Og meget afhænger jo af, om man bor i by eller på land, om man er alene eller del af en familie, og hvis man ikke er myndig og tjener penge, kan dette også være et problem. Man har måske fået lavet sig et lille værksted i kælderen med mulighed for montering og afprøvning i eller fra garagen, men man kunne jo også erindre sig muligheden for at leje større værktøjer, som man ikke bruger så ofte.

Er midlerne små, er der ofte muligheder på loppemarkeder, hos jernhandleren eller i "Den blå avis" nu, hvor genbrugspladserne ikke står til rådighed for egentligt genbrug. Selv har jeg haft glæde af, at gå på svejsekursus i aftenskolen. Og ved at købe et svejseapparat og stille dette til rådighed for en gruppe unge, der var sammen om en tidligere spejderhytte, de havde erhvervet billigt, sluttede vi os sammen og lavede værksted. Nogle af disse var uddannede håndværkere, som man så kunne lære noget af samtidigt.

Papiret skal have sit

Begynder man et projekt, er det godt at have en plan. Og det er godt at have planen i noget ud over i ens hoved. Hertil er et A4-ringbind velegnet (men det er udmærket også at have det i computeren).

Når man betænker, at man måske vil ende med et patentskrift - for at have en slags mål - kan det jo være godt at skele til, hvorledes sådan et ser ud (pkt. 1 - 5). Det indeholder en

1. Beskrivelse af hvilket stade, den aktuelle udvikling er på området. Foreløbig markedsanalyse (LINK)
2. Beskrivelse af problemet
3. Beskrivelse af, hvorledes man har tænkt sig at løse dette problem
4. Tegninger og/eller fotos (digitale, så skal ingen fotograf snage)
5. (Kravene)
6. Hertil føjer jeg gerne en fortløbende rapport (dagbog)
7. Regnskab
8. Bilag gemmes (med henblik på skattevæsenet, evt. senere fradrag; hemmeligholdelsesklausuler)

Så vidt muligt bruges computeren naturligvis, og der tages  fotos, hvis det er en materiel ting - jævnlige sikkerhedskopier og udskrifter. Til udarbejdelse af endelige tegninger kunne man måske få hjælp af en rådgivende ingeniør.

Nyhedsundersøgelse

Det må tilrådes, at man tidligt i processen laver nyhedsvurderinger, men i en evt. patentansøgningsfase, er det nok i almindelighed tilrådeligt med professionel bistand. En nyhedsundersøgelse kan godt have flere faser.

• Man ser på, om tingen er i handelen - spørger sig evt. for.
• Se i kataloger, søg på internettet (esp@cenet.dk  -se under LINKS)
• Om muligt kan man tage på Patent- og Varemærkestyrelsens læsesal i Tåstrup og få gratis bistand (se nedenfor)
• I den sidste fase med hjælp fra Patent- og Varemærkestyrelsen
• eller et patentbureau.
• Se også Teknologisk Instituts tilbud på http://opfind.nu

Men i de sidste to tilfælde koster det naturligvis en del, selvom man ikke nødvendigvis skal betale noget for den første kontakt og orienterende samtale med et patentbureau (husk kvittering). Nyhedsundersøgelsen deles i øvrigt også op efter, hvor omfattende man ønsker denne.

Foreløbigt vil jeg igen henvise til "OPFINDERENS HÅNDBOG" af Mogens Vincentz (Politikens Forlag 1970, side 222-224).

NYT VÆRKTØJ TIL OPFINDEREN
BYGGER BRO TIL FYN-JYLLAND

Marts 2004. Patentbiblioteket hos Patent- og Varemærkestyrelsen tilbyder nu
fjernundervisning i patentsøgning på Internettet

Ved Åse Damm, sektionschef for kundecenter og bibliotek i PVS.

Gennem mange år har opfindere besøgt Styrelsens læsesal og der fået hjælp til at gennemgå et bestemt emneområdes patentskrifter ved manuelt at gennembladre kasse efter kasse. Senere stillede styrelsen en række forskellige Cd-rommer til rådighed, hvilket gav brugeren den mulighed at gennemgå en række patentskrifter i en bestemt kategori elektronisk. Da den europæiske patentorganisation (EPO) for ca. 7 år siden valgte at udbyde deres kolossale mængde patentskrifter via Internettet på databasen Espacenet, kom der for alvor gang i mere avancerede søgninger på læsesalen, som nu, for at signalere digitaliseringen, blev omdøbt til biblioteket.

Fra at tilbyde bibliotekets gæster kasser med fysiske patentskrifter, tilbydes gæsten i dag desuden undervisning i brug af de 4 største patentdatabaser der kan findes via Internettet – Espacenet, US-patentdatabase (USPTO), Japansk patentdatabase (PAJ) og Tysk patentdatabase (Depatisnet). Gæsten får, med udgangspunkt i egen opfindelse, hjælp til at finde den rette kategori og hjælp til at finde beskrivende søgeord. Med disse redskaber guides gæsten igennem databasens funktioner og overlades herefter til selv at fortsætte undersøgelsen.

Imidlertid tilgodeser bibliotekets faciliteter mest opfindere og studerende med bopæl nær Taastrup, hvorimod brugere vest for Storebælt skal den lange vej over broen for at finde den samme hjælp.

Derfor har vi i Patent- og Varemærkestyrelsen som det sidste nye, etableret en fjernundervisningsfacilitet på biblioteket.

Ved hjælp af et program kan en bruger logge sig på Internettet på en bestemt web-adresse og taste et password, der udleveres af biblioteksmedarbejderen når aftalen om fjernundervisning indgås. Brugeren ringer op til et givet telefonnummer og er herefter i kontakt med biblioteksmedarbejderen.

Nu har brugeren adgang til at se en kopi af det skærmbillede på sin egen PC, som vejlederen har på bibliotekets undervisnings-pc og til at tale med vejlederen i telefonen.

Medarbejderen kan herefter guide brugeren igennem et undervisningsforløb, der igen tager udgangspunkt i opfinderens idé. >Men denne nye facilitet håber bibliotekets medarbejdere, at kunne udvide sin brugerkreds væsentligt og dermed bidrage til at øge opfinderes, studerendes og dermed virksomhedernes kendskab til den enorme mængde unik teknisk viden der ofte kun findes i patentlitteraturen.

For mere information kontakt Patent- og Varemærkestyrelsens kundecenter på tlf.: 4350 8301.

Prototype

Foreløbigt vil vi henvise til "OPFINDERENS HÅNDBOG" af Mogens Vincentz (Politikens Forlag 1970, side 45 - 217).

Et fantastisk  link vedrørende håndværk, håndværkstøj og maskiner, som er anbefalet af Jørgen Skyt Høj og hermed givet videre, er: http://www.fagteori.dk

Kend de 3 hovedtyper:

1. Brugsmodelansøgning
2. Patentanmeldelse
3. Designbeskyttelse

Generelt , se : http://opfind.nu hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Salg / udbydning i Licens

1. Teknologisk Institut
   

2. "Den Internationale Sammenslutning af Opfinderforeninger" (IFIA) , Genève, Schweiz.

3. IP-Marketplace

1. Teknologisk Institut

Om public service for opfindere

Inden man kontakter eventuelle aftagere, bør man 1) søge sin opfindelse beskyttet. Hvor kraftig beskyttelse må afhænge af omstændighederne - bedste beskyttelse er også dyrest.
2) Dernæst bør man have en hemmeligholdelsesaftale klar i 2 eksemplarer til underskrift allerede i den indledende fase af forhandlingerne. Formular hertil kan hentes på adressen http://www.dkpto.dk/vaerktoejer/blanketter--formularer.aspx (under "Diverse" nederst på siden).

Bemærk, at hemmeligholdelsesaftalen forpligter begge parter. Derfor bør den være ret præcis (det nødvendige og tilstrækkelige).

HEMMELIGHOLDELSE - sådan gør man i forhandlinger:    http://opfind.nu

Beskyttelse:

2. Den Internationale Sammenslutning af Opfinderforeninger:

http://www.1000inventions.com/ (link broken - viderestilles til) http://www.inpama.com/
En enestående online opfinderbørs, hvor opfindelser fra over 100 lande udbydes til salg eller i licens af "Den Internationale Sammenslutning af Opfinderforeninger" (IFIA) , Genève, Schweiz. Det er en GRATIS service. Find passende formularer på hjemmesiden ovenfor (udfyldes på engelsk). Sendes som E-mail til IFIA  invention-ifia@bluewin.ch (link broken) eller direkte som en online-formular på 1000inventions hjemmeside. Man kan også sende den med almindelig post, men ikke som fax.  

De offentliggør så billedet af opfindelsen og opfinderen, hvis det medsendes.

IP-MARKETPLACE

er et initiativ ved Patent- og Varemærkestyrelsen.

På IP-MARKETPLACE har man mulighed for at annoncere, at man vil realisere sit patent, brugsmodel etc., skabe kontakt om salg eller licensaftale vedr. patenter, brugsmodeller, varemærker m.m.

Servicen er gratis og giver muligheder for kontakt med aftagere så langt væk som i USA og Japan.

>> læs mere på: http://www.ip-marketplace.dk/